V∙Kysten er et lokalt, uafhængigt udlejningsbureau skabt af ildsjæle fra Nordjylland. Siden 2018 har vi været et nærværende alternativ til de store bureauer – med fokus på personlig dialog, tryghed og god service for både husejere og gæster.
V∙Kysten er et lokalt, uafhængigt udlejningsbureau skabt af ildsjæle fra Nordjylland. Siden 2018 har vi været et nærværende alternativ til de store bureauer – med fokus på personlig dialog, tryghed og god service for både husejere og gæster.
Vi er født og opvokset i Vendsyssel, og her finder vi vores rødder og inspiration. Vi kender hver krog af vores smukke kyststrækning – fra de brede sandstrande til de små hyggelige lokalsamfund – og vi ved, hvad der får gæster til at vende tilbage igen og igen.
For os er feriehusudlejning mere end bare nøgler og kontrakter. Det handler om at skabe rammerne for uforglemmelige ferier, hvor service, nærvær og lokalkendskab går hånd i hånd. Derfor står vi altid klar med gode råd om både kultur, natur og aktiviteter, der kan gøre ferien til noget helt særligt – for både store og små.
Vi tror på, at den personlige kontakt gør forskellen, og at tillid bygges gennem ærlig kommunikation og tilstedeværelse. Samtidig prioriterer vi at støtte lokale samarbejdspartnere i alle aspekter af vores arbejde – fra service og vedligeholdelse til formidling og oplevelser – så værdien bliver i lokalsamfundet, hvor den hører hjemme.
        Uanset om du lejer eller udlejer, skal du kunne føle dig i sikre hænder. Vi arbejder målrettet på at skabe tillid gennem ærlig kommunikation og ordentlig service.
Ingen familier er ens, og ingen feriehuse er ens. Derfor gør vi os umage for at møde dig i dine ønsker og behov, og står gerne til rådighed for en snak herom.
Hos os er tingene ikke på samlebånd. Vi tager os tid til at gøre arbejdet ordentligt – om det gælder oprettelsen af et feriehus, rengøringen efter et ophold eller dialogen med vores gæster og husejere. Fordi gode løsninger kræver overskud, nærvær og grundighed.
Læs mere om hvad vores gæster siger om os på Trustpilot og Google.
For os handler feriehusudlejning ikke kun om nøgler og kontrakter, men om at skabe tryghed, gode minder og lysten til at vende tilbage. Derfor samarbejder vi tæt med lokale partnere og leverandører – for vi tror på, at den bedste oplevelse starter med det stærke fællesskab, vi har her langs kysten.
        
        Vivi Schlie, Indehaver
"V∙Kysten er opstået fordi jeg mente, at der var plads til en aktør mere på markedet – én som havde fokus på den enkelte og kunne levere en mere personlig service. Jeg har mange års erfaring inden for service og turisme, og det er måske derfor, at jeg hver dag lægger mig i selen for at skabe gode oplevelser for både gæster og husejere.
Jeg nyder især, når I kigger ind forbi til en snak og en kop kaffe, og det er ofte i dialog med jer, at gode idéer og nye tiltag sår frø. Overvejer du at udleje dit feriehus, elller har du andre spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig."
Mail: [email protected]
        
        Rikke Schlie, Kommunikation og marketing
"Efter mange år i e-commerce hos nogle af landets største koncerner, er det bedste ved V∙Kysten, den agilitet vi har og det oprigtige ønske om at imødekomme både husejere og gæster på bedste vis. Det giver mange gode historier, som jeg elsker at videreformidle.
Mine primære opgaver omhandler marketing og kommunikation, så har du en god idé eller spørgsmål hertil, skal du endelig ikke tøve med at kontakte mig."
Mail: [email protected]
        
        Anne Bangsø, Ferierådgiver
"Jeg har altid arbejdet med service og de seneste 15 år har det været inden for feriehusudlejning, hvor jeg servicerer feriegæster og husejere på dansk, engelsk og tysk.
Jeg drives af at skabe gode oplevelser for vores gæster såvel som husejere, og det er ofte mig, som I vil møde, når I besøger vores bureau og i telefonen."
Mail: [email protected]
        
        Nadja Hansen, Ferierådgiver
"Kundeservice har altid ligget mig naturligt, og jeg har arbejdet med det i mere end 15 år på tværs af flere forskellige brancher. Hos V∙Kysten brænder jeg for at give vores gæster en god oplevelse – både før, under og efter ferien. Jeg lægger vægt på altid at være imødekommende, lyttende og klar til at hjælpe med et smil.
Jeg taler dansk, engelsk og tysk, og kan rådgive og servicere mange af vores udenlandske gæster på deres eget sprog, så de føler sig trygge og godt modtaget."
Mail: [email protected]
        
        
Aleksandra Kondziołka, Rengøring
"Noget af det vi får allerflest positive tilkendegivelser for, er vores obligatoriske rengøring. Vi har et stærkt hold af dygtige og ansvarlige rengøringsfolk, som sørger for at husene står knivskarpt ved ankomsten af nye gæster. Vi forsøger så vidt muligt at sætte de samme folk på husene, så de spotter, hvis noget ikke er som det bør være.
I vil hovedsageligt møde mig i husene, hvor jeg indgår i rengøringsteamet."
Mail: [email protected]
Hos V∙Kysten er der ingen hemmeligheder – i stedet tror vi på, at vi kommer længst med åbenhed og ærlighed. Der findes ingen dumme spørgsmål i vores optik, og vi står klar til at svare på dine spørgsmål.
Du kan aflægge os et visit på kontoret i gågaden i Hirtshals – og du er selvfølgelig også altid velkommen til at skrive til os på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske sammen finde din næste drømmeferie ved den vendsysselske vestkyst.