Skallerup Seaside Resort

Selvom I bor i sommerhus er en tur til Skallerup Seaside Resort absolut et besøg værd. Aktiviteter for hele familien venter jer her, og I kan let kombinere turene i de hurtige rutsjebaner med afslapning i wellness området. Eller hvad med at udfordre familien i et slag badminton? For familiens mindste er der et stort legeland med boldbassiner og legetårn i 3 etager. Her kan hele familien sagtens boltre sig i mange timer, og få pulsen både op og ned med aktiviteter i højt gear og afslapning og velvære i laveste gear. Udenfor er der desuden en stor legeplads med junglebane, hvor børn og unge kan prøve deres egne kræfter af.

Skallerup Dyregård og Ride center

Som en del af Skallerup Seaside Resort tilbydes der desuden oplevelser i naturen på områdets dyregård og ride center. Hvilken bedre måde at opleve naturen på end fra hesteryg! Skallerup Dyregård Ride center tilbyder turridning og guidede ture på islandske heste for både øvede, letøvede og nybegyndere – du behøver altså ikke have erfaring med ridning. Dyregården byder også på fodrerunder, hvor I kan komme med rundt og fodre alle gårdens dyr. Tag børnene med på en skøn dag på Dyregården.